programmer

Trio Gente har et meget bredt repertoire, som indeholder musik fra mange tider og genrer.

Vi har en mængde af verdslig og sakral musik fra 1200-tallet over middelalder (”ars nova”- genren med Guillaume de Maschaut og Francesco Landini som de centrale komponister) renæssance (Praetorius), barok og wienerklassik med i repertoiret. Folkemusikken vi spiller, er bl. a. hentet fra gamle nodebøger (- danske Rasmus Storm – svenske Sven Donat og Sexdregasamlingen) samt norsk traditionel og egenartet folkemusik.

Repertoiret bliver tilpasset opgaverne – således har vi spillet til bl. a. Middelalderdage på Voergaard Slot, Sct. Hans aften på Læsø, julekoncerter, ferniseringer – og selvfølgelig “traditionelle” koncerter, herunder koncerter i Vendsyssel Festival.

____

Vi spiller også julekoncerter, hvor Trio Gente optræder med sopransolist. I programmet præsenteres skøn julemusik med folkloristisk charme fra forskellige lande, samt naturligvis også et udvalg af dansk/skandinavisk julemusik  i arrangement for trioen. I forb. m. fællessalme, betjener Freddy Samsing gerne kirkens orgel.